Oplevelser fra Sjælland Rundt 2000 i Accent klassen.
Efter en god start med 8-12 m/s fra NV, blev
der ihærdigt diskuteret spilersætning. I mellemtiden blev der sat spiler op på
mange af de andre både incl Accenterne. Indenfor en halv time havde vi set
mange spilere blive flået og besluttede os for ikke selv at sætte spiler.
Turen ned gennem Øresund gik godt, God vind
og vejret var flot, og vi lå som nr. 1.
Da vi nåede Kalvehave fik vi besøg af
Accent D338 Maj (Vi blev enige om at
byde den uventede gæst på Gevalia kaffe) og så blev der kæmpet hårdt men Maj
smuttede fra os.
Om natten ved Storstrømsbroen med skipper
Thomas og 1.styrmand Søren til rors kom vi foran,og gennem smålandsfarvandet
gik det i højt tempo mens månen stod højt og lyste hele nattehimlen op.
Ved Storebæltsbroen døede vinden,og vi havde
et hårdt opkryds med modstrøm. Ved Halsskov stødte vi pludselig på grund ,men
kom fri ved egen hjælp. Efter broen fik vi vind i sejlene igen, og opserverede
hurtigt hvordan de andre både kæmpede for at komme under broen,uden vind.
Vores 2.styrmand Michael havde vagten og
sejlede flot med Hovmesterinden Jeanett i Jammerlandsbugten,og humøret var i
top. Ved Sejerø gik vinden i SV, her fik vi gang i spileren og sejlede
igennem snekkeløbet. Om morgenen
(Søndag)nåede vi til Gilleleje og vinden døede totalt. Her lå vi og drev i ca.
2 timer,og var ved at gå ud af vores gode skind,for vi kunne jo se alle bådene
i horisonten komme nærmere og nærmere.
Alle var trætte, kunne ikke tænke klart, og
alle gode ideer til hvordan vi skulle komme videre ,var brugt op.
Langt om længe nåede vi pynten og vinden kom
tilbage i S.Ø.(hurra)så vågnede vi igen.
Ved Hornbæk spottede vi vores rival D 338 Maj
agter ude, så blev der slået alarm, kikkerten kom frem der var et væld af ordstrøm
fra alle, nu var gode råd dyre, så blev der optimeret alle steder.
Vi krydsede mållinien kl .1110 på tiden 47 timer 50 min.
Sjælland rundt var slut og vi havde vundet
vores løb i Accent klassen. Da vi kom i land mødte vi to journalister ,der ville
høre om hvordan vores tur var forløbet ,vi fortalte at vi havde vundet vores
klasse,de blev inviteret om bord og her blev vi bombarderet med spørgsmål og de
tog en masse billeder til Helsingør Dagblad.
God vind
Amarantholdet.