Søndag den 27. Februar 2000 kl. 10.00 blev der afholdt
generalforsamling i Nivå Bådelaugs klubhus på Nivå Havn.
Dagsordenen var følgende:
1.
Valg
af dirigent.
2.
Formandens
beretning.
3.
Godkendelse
af regnskabet.
4.
Fastsættelse
af kontingent.
5.
Valg
af bestyrelse i rækkefølge: Formand, næstformand, kasserer, 2
bestyrelsesmedlemmer.
6.
Valg
af revisor og revisorsuppleant.
7.
Eventuelt.
Ad1.
Formanden Paul Rochat bød velkommen. Herefter valgtes Torsten Ro-Madsen til dirigent.
Dirigenten konstaterede, at generalforsamlingen var lovligt indvarslet og beslutningsdygtig.
Ad 2.
Formanden aflagde beretning. 1999 havde igen været et roligt år for Accentklubben, hvor der var kun var blevet afholdt et bestyrelsesmøde. Bladet var udkommet 4 gange, men de fleste gange desværre uden alt for meget stof. Der efterlystes indlæg fra medlemmerne, herunder især fra bådrådgiveren, der ikke havde ladet høre meget fra sig i 1999.
På
sidste års generalforsamling blev det vedtaget at holde træf i Hornbæk i
forbindelse med Kristi Himmelfartsdag. Grundet vejret måtte arrangementet dog
aflyses.
Der
var i årets løb blevet afviklet et løb med Standard Accent både, nemlig
Sjælland Rundt. På de øvrige sejladser, der indgik i Accent cuppen, havde der
kun været 1 deltagende båd.
Formand
og næstformand havde deltaget i et kølbåds seminar arrangeret af Dansk
Sejlunion.
Det
var blevet besluttet, at klubstanderen skulle udsendes til alle. Der var ikke
udelt begejstring for klubstanderens længde.
Forsamlingen tog beretningen til efterretning.
Ad 3.
Kassereren,
Birthe Bang Rasmussen, omdelte regnskab, revideret af R. Kristensen.
Regnskabet vil blive udsendt til alle medlemmer
sammen med dette referat.
Indtægterne
havde været kr. 2.550,92, heraf kontingent kr. 1.900,00. Udgifter havde været
kr. 4.504,80, herunder nye standere kr. 1.998,00.
Egenkapitalen
havde ved årets start været kr. 6.290,73, ved udgangen af år 2000 er
egenkapitalen kr. 4.310,79.
Generalforsamlingen godkendte regnskabet.
Ad 4.
Uændret kontingent, kr. 50,00, pr. år vedtoges.
Det blev på generalforsamlingen vedtaget, at fremtidigt kontingent af hensyn til udskrivelse af medlemsliste skal betales den 31/1 senest på generalforsamlingen.
Ad 5.
Som formand genvalgtes Paul Rochat, og som næstformand genvalgtes Bent Andersen.
Som kasserer genvalgtes Birthe Bang Rasmussen, og som yderligere bestyrelsesmedlemmer genvalgtes Torsten Ro-Madsen og Christian Rasmussen.
Det besluttedes, at bådrådgiveren skal deltage i bestyrelsesmøderne.
Ad 6.
Som revisor genvalgtes Rikard Kristiansen og som revisorsuppleant genvalgtes Torben Rottbøll Andersen.
Ad 7.
Som bådrådgiver genvalgtes Kurt Petersen. Som redaktør genvalgtes Bent Andersen og som CO-redaktør Torben Rottbøll Andersen.
Det drøftedes, hvilke sejladser, der burde indgå i Accent cuppen for 2000. Der var enighed om at Sjælland Rundt og Jamesons Whisky Cup skulle medtages. Formand og næstformand vil prøve at finde et par sejladser yderligere.
Der var stemning for at arrangere et træf i Kristi Himmelfarts ferien, der i år er ekstra land, da mandagen er grundlovsdag. Det forsøges arrangeret på Anholt, således at der vil være mulighed for at få jyske og fynske Accent medlemmer til at deltage. Vejrudsigten kunne dog blive en hindring, og som alternativ foresloges Hallands Väderö. Tilmelding til arrangementet bedes ske til Christian Rasmussen. Der var også stemning for at arrangere et træf 19. – 20. August, formentlig i Faxe eller ”Bøgeskov”.
Christian Rasmussen oplyste, at de havde bestilt storsejl med gennemgående sejlpinde til kr., 5.000 hos Lee Sails, Hong Kong. Hvis sejlet er lige så godt, som fra en dansk sejlmager, er der tale om en pæn besparelse.
Torsten Ro-Madsen forespurgte, om der var stemning for at få lavet en hjemmeside. Det var der, og Torsten ville gerne selv komme med udkast til en hjemmeside og også til eventuelt at registrere Accent klubben med eget domæne.
Der var stemning for, at der ikke skulle opkræves særkontingent for deltagelse i Accent cup.
Et medlem foreslog, at det på adresselisten skulle oplyses, om båden var registreret som standdard båd i DS.
Der uddeltes præmier for Accent cup. 1. Præmien: 2 flasker rødvin gik til Bent Andersen og 2. Præmien: en flaske rødvin til Erik Hauch. (Hauch, der ikke var til stede kan afhente sin flaske hos formanden)
Det blev på generalforsamlingen vedtaget at fremtidig kontingent af hensyn
til udskrivelse af medlemsliste skal betales den 31/1 eller senest på generalforsamlingen.
Generalforsamlingen, der havde været suspenderet for indtagelse af frokost, hvor der bl.a. blev udbragt en skål for klubben i anledning af 20-års fødselsdagen,afsluttedes kl.14.00.
Torsten Ro Madsen
Dirigent
Accent
cup 2000.
16-19
juni . Sjælland rundt. D. Helsingør sejlklub.
26.august
. Bro race. D. Sundby sejlforening.
9-10.Sep. Lynette cup.D. Sejlklubben Lynetten.
23.Sep. Forterne rundt.D. Sundby sejlforening.
1.Okt. Jameson Whiskey cup.B.Vedbæk
sejlklub.