Søndag den 21. februar 1999 kl. 11.00

blev der afholdt generalforsamling

 i Lynæs Bådlaugs lokaler på Lynæs Havn.

 

Dagsordenen var følgende:

1.    Valg af dirigent.

2.    Formandens beretning.

3.    Godkendelse af regnskabet.

4.    Fastsættelse af kontingent.

5.    Valg af bestyrelse i rækkefølge:

Formand, næstformand, kasserer,

2 bestyrelsesmedlemmer.

6.    Valg af revisor og revisorsuppleant.

7.    Eventuelt.

Ad 1.

Formanden Paul Rochat bød velkommen,

 især til tre nye fremmødte medlemmer.

Herefter valgtes Erik Hauch til dirigent.

 

Dirigenten konstaterede, at generalforsamlingen

var lovligt indvarslet og beslutningsdygtig.

 

Ad 2.

 

Formanden aflagde beretning.

Der havde igen været tale om et roligt år for Accentklubben.

 Der var kun blevet afholdt et bestyrelsesmøde.

 Bladet var udkommet 4 gange, men ofte havde der ikke

 været ret meget stof med.

Der efterlystes indlæg fra medlemmerne.

 

På sidste års generalforsamling blev det vedtaget

at holde et træf i Hornbæk i forbindelse med Kristi Himmelfartsdag.

 Vejrudsigterne op til Kristi Himmelfartsdag havde dog

 været særdeles negative, og alle havde derfor meldt afbud,

hvorefter træffet ikke blev til noget.

 

Der var i årets løb blevet afviklet 1 løb

 med Standard Accent både, nemlig Sjælland Rundt.

 

 

 

 

 

 

 

På Jamesons Whisky Cup  var det kun Partout,

der havde deltaget.

Formanden håbede, at der med de nye medlemmer

igen kunne blive interesse for kapsejlads, således

 at der kunne blive flere standardløb.

 

Ad 3.

Kassereren, Birthe Bang Rasmussen, aflagde regnskab.

Indtægterne havde været kr. 3.165,07

 med klubstandere optaget til salgspris. Egentlige udgifter

 havde været kr. 1.576,50, og med fraregnet udgift

 til oprindeligt indkøb af klubstandere var overskuddet

kr. 1.093,12.

Egenkapitalen havde ved årets start været kr. 5.187,61,

og med årets overskud på kr. 1.093,12, udgjorde

 egenkapitalen ved udgangen af 1998 kr. 6.290,73.

 

Forsamlingen tog beretningen til efterretning

og godkendte regnskabet.

 

Ad 4.

Uændret kontingent, kr. 50,00, pr. år vedtoges.

 

Ad 5.

Som formand genvalgtes Paul Rochat,

og som næstformand genvalgtes Bent Andersen.

Som kasserer genvalgtes Birthe Bang Rasmussen,

 og som yderligere bestyrelsesmedlemmer genvalgtes

Torsten Ro Madsen og Christian Rasmussen.

 

Ad 6.

Som revisor genvalgtes Rikard Kristiansen og som

 revisorsuppleant genvalgtes Torben Rottbøll Andersen.

 

Ad 7.

 

Som bådrådgiver genvalgtes Kurt Petersen.

 

Som redaktør genvalgtes Bent Andersen og som

co-redaktør Torben Rottbøll Andersen.

 

Det drøftedes, hvilke sejladser, der burde indgå

i Accentcuppen for 1999. Der var enighed om at medtage

Sjælland Rundt, og der var så mange af de fremmødte

medlemmer, der forventede at sejle med Accent Sjælland Rundt,

 at det så ud til, at der kunne blive standardløb.

 

I Accentcuppen skulle endvidere indgå

 Jamesons Whiskycup 1. søndag i oktober.

 

Bestyrelsen ville afholde møde i april og endeligt fastlægge

 hvilke sejladser, der skal med i Accentcuppen.

 

Det foresloges at afholde træf i Råå i forbindelse med

 Kristi Himmelfartsdag 13.-16. maj og et træf

 den 14.-15. august, muligvis i Bøgeskov eller Lagunen i Malmø.

 

Generalforsamlingen afsluttet kl. 12.45.

 

Erik Hauch

Dirigent

 

Efter generalforsamlingen var der som sædvanlig

 fælles frokost, der var arrangeret af de lokale sejlere,

ægtefællerne Rasmussen og Petersen, der diskede op med

selvfangede stegte sild i marinade og mange andre

spændende hjemmelavede lækkerier. Alle de udenbys var enige

 i, at man godt kunne lægge generalforsamlingen i Lynæs igen !!