Referat fra generalforsamling den 15 februar 2004

 

Generalforsamlingen blev holdt den 15 februar kl. 11 i Kastrup. Der var 7 fremmødte, og ialt 3 både var representeret.

 

Torben Rottbøll Andersen blev valgt som ordstyrer. Ordstyreren observerede, at indkaldelsen til generalforsamlingen var ankommet den 21. januar, og generalforsamlingen er derfor lovligt indkaldt, da vedtægterne foreskriver 3 ugers varsel.

1.      Formandens beretning: Bent Andersen fremlagde formandens beretning.

Hovedpunkterne i formandens beretning:
-     2 blade udkommet.
-     Hjemmesiden oprettet. Ros til Torben, Knud og Torsten.
-     Bådrådgivningen er en succes, mange gode tilbagemeldinger fra medlemmerne.
-     Ingen bestyrelsesmøder, der har ikke været  behov.
-     Ingen andre aktiviteter i klubben.
-     Mange både skifter ejer for tiden, men de fleste sælges hurtigt.

Kommentarer til beretningen:

a.       Christian Rasmussen: Med det konstaterede fremmøde til generalforsamlingen er der måske ikke længere berettigelse for klubben. Der er behov for ny medlemmer i bestyrelsen.

b.      Torben Rottbøll Andersen: På nuværende tidspunkt er klubbens eksistensberettigelse bådrådgivningen, bladet og hjemmesiden. Disse aktiviteter vil være berettigelse nok for klubben hvis det gøres ordentligt. På grund af den geografiske spredning af medlemmerne er det næppe muligt at  samle mange medlemmer til arrangementer og generalforsamlinger.

Beretningen blev enstemmigt godkendt.

2.      Kassereren fremlagde årets regnskab, som udviser et beskedent underskud. Regnskabet blev enstemmigt godkendt. Se regnskab andetsteds i bladet.

3.      Kontingent for 2005: På grund af de seneste års underskud og nye aktiviteter som hjemmesiden diskuteredes forhøjelse af kontingentet. Det blev besluttet at hæve kontingentet for 2005 til 100 kr. Denne forhøjelse vil bringe balance mellem foreningens indtægter og udgifter.

4.      Valg til bestyrelse. Valgt er:

Formand: Bent Andersen
Næstformand: Torben Rottbøll Andersen
Kasserer: Birthe Bang Rasmussen
Bestyrelsesmedlem: Mikkel Banff
Bestyrelsesmedlem: John Nielsen
Suppleant: Christian Rasmussen

 

5.      Revisor og revisorsuppleant: Valgt er:

Revisor: R. Kristiansen
Revisorsuppleant: Torsten Ro Madsen

6.      Der var ingen indkomne forslag.

7.      Eventuelt.

a.       Beholdningen af standere er på 13 standere. Det blev aftalt at Christian Rasmussen skulle finde klicheen til trykket på standeren, så der kan produceres flere når der bliver behov.

b.      Kontaktperson for Fyn: Torsten Ro Madsen.

c.       Næste generalforsamling. Det blev aftalt at forsøge at afholde næste ordinære generalforsamling den 27/2 2005 kl. 11.00 i Holbæk.

d.      Der er behov for at rekruttere nye medlemmer til bestyrelsen.

e.       Status for hjemmesiden blev diskuteret. Hjemmesiden er operationel under navnet accent26.dk. Man finder endnu ikke hjemmesiden via søgesider som Google og Altavista, men hjemmesiden er anmeldt til søgemaskinerne, så det er bare et spørgsmål om tid inden søgemaskinerne har indekseret hjemmesiden. Siden er også tilmeldt til Jubii og Ofir, men det kan tage 4-10 måneder inden Dansk Accent Klub kan findes i deres kategorier. En link til hjemmesiden er sendt til DS, som så kan oprette en lænke til hjemmesiden.

f.        Det blev foreslået at arrangere klubture i Jylland, Isefjorden og Sundet.

Den officielle del af generalforsamlingen afsluttedes kl. 12.20.

 

Efter generalforsamlingen havde Hanne arrangeret en dejlig frokost.