Referat fra generalforsamling den 12. februar 2006

 

Generalforsamlingen blev afholdt i huset på molen ved Kastrup gamle lystbådehavn nær Kastrup lufthavn.

 

Dagsorden var følgende:

 

1.Valg af dirigent

2. Formandens beretning

3. Godkendelse af regnskab

4. Fastsættelse af kontingent

5. Valg af bestyrelse i rækkefølge: Formand, næstformand, kasserer,2 bestyrelsesmedlemmer.

6. Valg af revisor

7. Indkomne forslag

8. Eventuelt

 

Ad. 1.

Formanden, Bent Andersen bød velkommen og foreslog Torben Rottbøll Andersen som dirigent og som valgtes uden afstemning.

Dirigenten konstaterede med de fremmødtes samtykke at generalforsamlingen var lovligt indvarslet og beslutningsdygtig, da indkaldelserne var udsendt den 11/1.

 

Ad. 2.

Formanden aflagde beretning:

 

Beretning for 2005. 

 

Velkommen til accent klubbens årlige generalforsamling, og en speciel velkomst til to nye medlemmer Søren Jacobsen og Benny Krebs, det er rart at se nye ansigter på generalforsamlingen.

 

Knud A Andersen indtrådte som kasserer ,og efter en del besværligheder med at få overført Bankkontoen i sit navn er alt faldet på plads og det kører nu fint , stor ros til Knud .

 

Hjemmesiden ser godt ud og er et stort aktiv for klubben også en tak til Torben .

 

Der er 2 medlemmer der har solgt båden og derfor har udmeldt sig ,men de har fortalt om klubben til den ny ejer som derefter har meldt sig ind

og de skal  her bydes velkommen ,også en velkomst til dem vi ikke har fået nævnt i Accent bladet, velkommen.  

 

Revisoren Rikard Kristiansen har i mange år varetaget revideringen af klubbens regnskaber og ingen har kunnet sætte en finger på hans revision. Nu har Rikard meddelt at han har solgt båden og udmeldt sig pr 1-1 2006.

 

Det er ærgerligt at miste en så rar og dygtig person ,og vi i bestyrelsen takker ham for hans arbejde for klubben og ønsker ham alt godt fremover (også uden Accent ).

 

Der har ikke været afholdt bestyrelsesmøder i 2005 og det tilskrives blandt andet de store afstande mellem bestyrelsesmedlemmerne og den ikke særlig store aktivitet der hersker fra medlemmernes side. Jeg har efterlyst interesse blandt medlemmerne for deltagelse i kapsejlads men har ikke fået respons herpå dog har et medlem vist interesse, det må kunne blive til mere.

 

En af formålsparagrafferne er at give medlemmerne gåde råd og hjælp ved problemer med deres båd, og det er der mange der har benyttet sig af og det er dejligt .

 

Til sidst en tak til alle i bestyrelsen for jeres arbejde for Accent klubben  det år der nu er gået.

 

 

Beretningen godkendtes.

 

Ad. 3.

Kassereren forelagde det reviderede regnskab, som blev gennemgået. Regnskabet udviste et overskud på kr.3020,27,-. Overskuddet er fremkommet p.g.a. en øgning af medlemstallet, samt at udgifterne til generalforsamling og trykning af bladet i 2005 har været ekstraordinært lave. Klubbens beholdning og formue udgør pr.31.12.2005 kr. 5.384,14.

 

Regnskabet godkendtes.

 

Ad. 4.

Bestyrelsen foreslog uændret kontingent kr. 100,- for 2007.

 

Kontingent kr. 100,- for 2007 blev godkendt.

 

Ad.5.

Som formand genvalgtes Bent Andersen, Torben R Andersen som næstformand, Knud A Andersen som kasserer og Kristian Rasmussen som bestyrelsesmedlem, og Kurt Pedersen valgtes som nyt til bestyrelsesmedlem.

 

Ad. 6.

Som revisor valgtes Palli Jönsson og som revisorsuppleant valgtes Torben R Andersen.

 

Ad.7. Der var ingen forslag indsendt til behandling på generalforsamlingen.

 

Ad. 8. Eventuelt

 

Klubstandere: Klubstanderne er udsolgt. Bent Andersen har forslag til nyt stander, som p.g.a. en rød kant er mindre fersk end den tidligere. Generalforsamlingen opfordrede Bent Andersen til at arbejde videre med projektet, men forsøge at holde prisen under 100,- kr., samt forsøge at få tryk på begge sider.

 

Fikse individuelle detaljer i bådene blev diskuteret. Det opfordres, at alle bådejere med fikse detaljer, som andre medlemmer kunne få glæde at, indsender skitser, beskrivelser og evt. fotografier. Disse vil så kunne blive publiceret i bladet og på hjemmesiden til glæde for alle medlemmer. Der var speciel interesse for fikse cockpitborde og holdingtanke. Beskrivelser kan sendes til formanden.

 

Generalforsamlingen afsluttedes kl. 12.00, hvorefter der var fælles frokost, som Hanne Winther Andersen (Jacohei) havde arrangeret. Tak til Hanne.

 

 

For referat: Torben Rottbøll Andersen